top of page

Klassiske Musik-Apps

Her i den kolde og mørke tid kan det være rart med ideer til hyggelige indendørs aktiviteter. Et bud kunne være at synge med til app´en "Fagtesangbogen". Fagtesangbogen har efterhånden nogle år på bagen.

Siden er Fagtesangbogen 2 kommet til.

Jeg har med stor fornøjelse set, hørt og brugt Fagtesangbogen med mine egne børn i flere år. Der er to gratis sange i både Fagtesangbogen og Fagtesangbogen 2. Man kan tilkøbe enkelte sange for 9 kr/stk eller en pakker med 10 sange á 45 kr.

Alder: Umiddelbart fra 0-5 år. Men jeg kunne forestille mig mange børn, som ville være glade for at synge med, selv når de bliver ældre.

Fordele:
Fagtesangbøgerne indeholder pt. 30 af de mest kendte danske børnesange. De bliver sunget i børnevenlige tonearter - dvs ikke for dybt. Sangerne er filmet på en rolig baggrund og kommunikerer med tydelige fagter. Selve sangene er arrangeret enkelt og lige til at synge med på.

Som voksen kan man lære eller genopfriske en masse børnesange og lære fagter til dem, så man selv kan synge dem med sine børn. Min erfaring er, at app´en også appellerer til de mindre børn, med den tydeligt kommunikerende sanger.

Sjov med kamera: man kan filme sig selv undervejs og evt. optage sig selv synge sangene.

download.jpeg
643x0w.jpg
Fagtesangbogen2.jpg

Ulemper:
Prisen!
45 kr. virker meget for et køb i en app. Man kan selvfølgelig nøjes med at tilkøbe enkelte sange á 9 kr stykket - men det er jo rart at kunne høre dem alle sammen, når man først er i gang. Min personlige erfaring er dog, at da jeg først havde købt dem, fortrød jeg ikke - og jeg havde glæde af app´en i flere år.

Samlet vurdering:
Fagtesangbogen kan anbefales, hvis man gerne vil lære sine børn et godt repertoire af danske børnesange. Det er gode sangere som samtidig kommunikerer godt med ansigt og fagter, rolige billeder, fine sangarrangementer samt gode tonearter. Da der ikke er tegnefilm eller lignende til sangene, synes jeg at app´en inspirerer til, at børn og forældre kan synge sammen med øjenkontakt, når alle har lært sangene.

Til denne dejlige forårsfredag har jeg valgt en sød lille app med klassisk musik. I første omgang er det en tegneapp - Monster Coloring Book - hvor man kan vælge forskellige monstre til at farvelægge med farver, mønstre, stickers og meget mere. Men det, der er lidt specialt ved netop denne app, udover at den faktisk har nogle ret søde tegninger er, at der er klassisk musik til, så børnene kan lytte til forskellige stykker musik, imens de tegner :-).

Inde i indstillinger kan man vælge stykker af Rachmaninov, Bach, Beethoven og Brahms og her kan man også skrue op og ned i lydstyrke samt fjerne lyden helt, skulle man have lyst til det.

Målgruppen er de 4 - 6 årige med hang til tegning :-)

Til iPhone og iPad findes der findes en light udgave som er gratis her!
For 8 kr. kan man opgradere app'en med flere tegninger, men desværre kommer der ikke mere musik til.

Fordele: Den har en sød streg og der er klassisk musik til. Musikken bliver spillet af rigtige instrumenter og ikke med computerlyde, som det ellers så tit ses/ høres i musikapps.
Ulemper: Der er kun 4 stykker musik og det bliver lidt ensformigt i længden, synes jeg.

Men prøv den - den er nu meget sød!

download (1).jpeg
750x750bb.jpeg

Kære alle læsere.
Jeg håber I har haft en dejlig, begivenhedsfuld og sjov sommer. Nu er hverdagen startet igen og med den også regnvejret, så det er vist den perfekte dag til at skrive et indlæg her og starte igen på bloggen efter ferien.

 

Jeg har valgt i dag at anmelde en app, der har gjort indtryk på mig. Det er en app fyldt med toner og slimklatter - og hvad kan sådan en mon? Jo, den kan på en sjov og anderledes måde lære børnene at lytte efter toner, træne deres øre for tonehøjder og samtidigt give dem et sjovt spil, de kan grine af. Det gjorde jeg i hvert fald.

716SBOe38ML.png
Screen shot 2012-04-10 at 9.36.02 PM.png

Det er en app, der hedder Blob Chorus og går ud på at børn og deres voksne :-) skal matche toner, som forskellige slimklatter synger.

Grønne slimklatter synger først hver en tone og derefter gentager kongeklatten Bob en af disse toner og denne skal matches med den grønne slimklat der sang samme tone. Hvis ikke de rigtige klatter bliver parret, ja så splatter klatterne og der er ikke point.

Hvis de er rigtige, ja så er der point at hente (læg mærke til, at der er en knap, der aktiverer alle tonerne igen, så man ikke behøver at gætte ved første lyt).

App'en kan bruges til børn fra tre år og op og også voksne, for dens sværhedsgrad kan indstilles under knappen options til, at der er fra to til otte toner at lytte til før der skal matches. Og jeg vil sige, at de otte slimklatter er noget af en udfordring for både koncentrationen og lytteevnen. Men prøv jer frem og lad mig endelig høre hvad i synes.

God fornøjelse!

App'en er gratis til IOS men koster Kr.
18,37 til Android og fås følgende steder:
Appen fås til Iphone og Ipad her!
Til Android her!

I dag har jeg kigget lidt på en app, der længe faktisk har ligget på min iPad. Min datter har haft den fremme nogle gange og synes den er sjov at lave ting på og den fortjener at blive omtalt her :-). Det er en app, der hedder Music4Kids. Den fås til både iPhone, iPad og Android og jeg vil sige, at målgruppen er ret stor, fra de 2 årige til langt op (voksne kan også lære meget om noder her :-)), da app'en kan bruges på mange måder.

643x0w.png

I app'en kan spilleren enten komponere/ skrive sine egne meloder og/ eller blive udfordret fra spillets side til at gentage og gengive melodier ved hjælp af noder. Det kan umiddelbart lyde svært, men i dette spil, er det hele gjort sjovt og ret let at gå til ved hjælp af en grafik og en umiddelbarhed, der er rigtig dejlig at opleve i spil. App'en er på engelsk, men der er kun noget simpel tekst og ingen tale.

643x0w(1).png

På hovesiden kan man vælge imellem 4 muligheder:
1. Selv skrive sange
2. Udfordringer, hvor spilleren skal gentage melodier
3. De melodier, man selv gemmer undervejs
4. Settings

Hele spillet er bygget op over forskellige dyreuniverser/ planeter (dog kun ét i gratis udgaven), hvor spilleren kan vælge imellem at spille/ lave musik hos fx kyllingen, bæveren eller ræven. Dette gør spillet sjovt og afvekslende og i afsnittet for udfordringer, inddeles sværhedsgraden efter dyr.

Jeg vil i første omgang anbefale at man går i Settings og vælger instrumentet klaver. Dette betyder, at de noder/ toner, der bliver brugt i hele spillet, lyder som et klaver (i modsætning til klokkespil og andre lidt pudsige lyde).

Music4Kids giver til de helt små en fornemmelse for toneskrift - at toner kan gå op og ned, være lange og korte og lyde forskelligt.
Til de lidt større, er det sjovt at prøve selv at skrive musik og høre det bagefter. Når noderne bliver skrevet, kommer der nodenavne frem og der er mulighed for at vælge rytmer, pauser og fortegn (# og b). Her får børnene en fornemmelse for tonernes "alfabet" og mange muligheder. I afsnittet med udfordringer, er der også masser af lærdom, konkurrence og sjov med at blive bedre til at lytte til toner og gennemskue nodernes univers.

643x0w(9).png

For de større (og de voksne) er der god hørelæretræning i udfordringerne - og jeg kan garantere at følger i niveau'erne igennem alle app'ens fem universer, bliver i ret gode til at tænke noder i forhold til musik. Og det er da en meget god ting at kunne, hvis ikke lige det sidder i forvejen ;-).

Music4Kids fås til iPhone/ Ipad i både gratis udgave og betalingsudgave til kr. 19,-
Og til Android kun i betalingsudgave (20 kr.)

God fornøjelse og lad mig endelig høre, hvad i synes :-)

Jeg håber i alle har nydt påsken og haft god tid til at lege og hygge med børnene. I påsken blev jeg bedt om ikke jeg ville finde en app, der på en sjov måde kan lære børn noget om noder. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Der findes masser af apps om dette emne, men ikke alle er noget værd. Jeg synes dog, jeg har fundet en, der både er sød, lærerig og sjov. Den hedder Note Teacher Kids og fås til både Iphone, Ipad og Android. Den fås i både en mindre, gratis version og i en udvidet, der koster kr. 13,-  så kan I jo prøve jer frem og se, om i vil investere i den store version. App'en er anbefalet til børn fra 4 år og op, men jeg ville nok vente til i hvert fald 5 år og den kan sagtens spilles af større børn, da sværhedsgraden stiger undervejs i spillet. Særligt for de små, kræver app'en, at der er en voksen til at hjælpe undervejs.

note teacher kids.jpg
1080x800bb.jpg

Jeg vil i dette indlæg omtale den udvidede version, da jeg synes den er pengene værd og giver mange gode muligheder for nodelære til børnene. App'en fokuserer på tonenavne og på, hvor på klaveret tonerne ligger og ikke på rytmer (en rytme-app kommer senere her på siden ;-)). Lydsiden er behagelig med god klaverlyd og små søde klaverstykker.

Allerede på første billede i app'en kan I se nogle af de søde figurer, der følger spillet og her kan I vælge imellem tre knapper: Nodetime, sange og frit spil på klaveret.

​

I nodetimen får børnene vist en node og skal så selv finde det nodenavn og den klavertangent, der passer til. I sange kan børnene spille klaver efter noder og i frit spil, kan de spille klaver som de vil, mens søde figurer danser til.

Ude i siden af billedet er en lille ring, hvor de voksne kan justere, om barnet skal lære tonenavne, do-re-mi eller - for de øvede - uden navne på noderne (til dem, der mest fokuserer på at lære at spille klaver).

​

Vælger I nodetime, sendes i videre til en side, hvor der skal vælges, hvilke noder, barnet skal lege med - her kan I for eksempel starte med 3 forskellige noder (for så senere at udvide til flere toner, ja endda hele skalaer). Den næste scene viser et klaver forneden og nodelinjer foroven. Herefter skal barnet så trykke på den klavertangent (med nodenavn) som han/ hun mener er den rigtige. Hver gang barnet trykker rigtigt hopper der en sød lille figur ned og stiller sig på klaveret. Hvis det tager lidt lang tid, så giver app'en hjælp ved at skrive nodens navn under noden, så der også er et bogstav at gå efter. Skulle barnet trykke forkert, viser en pige hvilken tone, der istedet skal trykkes på. Da app'en er engelsk (der findes desværre ingen på dansk) skal man lige være opmærksom på, at tonen h på engelsk er b. Ellers er der ingen forskelle i tonenavnene.

Sange er nok for de lidt ældre børn, der allerede ved lidt om hvad noderne hedder. I denne del kan barnet vælge imellem forskellige kendte børnesange, som de så skal spille på klaver efterhånden som noderne viser sig på nodelinjerne og igen danser sjove figurer til og pigen viser vej til de rigtige toner.

I den sidste del frit spil er der, ja fri leg med noder, klaver og figurer, der danser til.

Alt i alt synes jeg, at det er en rigtig god app. Den kræver nok en del hjælp fra forældrene, særligt i starten, men som allerede skrevet kan børn (og forældre?) lære meget her om både noder og klaver på en sjov, interaktiv måde, der gør en måske lidt tør lærdom til spændende leg.

​

Note Teacher Kids i gratis version til Iphone/ Ipad kan findes her!
Og i betalingsversion her!
Og til Android her!

I min søgen efter gode apps til klassisk musik er jeg faldet over en, der er rigtig god til at lære børnene om de forskellige instrumenter, som findes i et symfoniorkester. Her er både lærdom og leg :-).
App'en hedder Meet the Orchestra og fås her! Den koster 13 kr. Jeg vil jo helst give jer forslag, der ikke koster penge, men jeg synes denne app er de 13 kr. værd.  

App'en er på engelsk, men da der kun er meget lidt tale, så kan skolebørn godt være med. Til de små kan det være en fælles aktivitet for børn og voksne, hvor de voksne lige kan hjælpe i gang og oversætte.

download.jpeg
download (1).jpeg

Når i kommer ind i app'en, møder i to søde fårekyllinger, der giver mulighed for at gå to veje: Lær eller Quiz. I Lær kan børnene møde de forskellige instrumenter og høre nogle korte musikstykker, som de enkelte spiller. Der er god lyd og fin grafik, synes jeg og der er mulighed for også at få en fornemmelse for, hvilke instrumenter, der fx. hører til stryger-gruppen, træblæserne osv.

I kan altid gå tilbage til hovedmenuen ved at trykke på x'et og hvis i vælger Quiz, så kan børnene spille forskellige lege, der alle har med instrumenter at gøre. Her kan de i en leg gætte et instrument ud fra navnet og i en anden leg, ud fra lyden. Der er også en ret sjov og lidt udfordrende leg (selv for voksne ;-)), hvor i skal lytte til en sekvens med forskellige instrumenter og så huske i hvilken rækkefølge, de spiller. Til sidst er der den kendte huskeleg, hvor børnene (eller i) skal huske to ens - nu med instrumenter.

Alt i alt en meget alsidig app, der dur til både de små (med hjælp fra en voksen) og til de lidt større, der allerede kan noget engelsk.  Rigtig god fornøjelse :-)

Der findes masser af apps med klassisk musik til børn. Jeg lægger her links ind til nogle af dem, som jeg synes er rigtigt gode. For børn der taler engelsk, er der masser at vælge imellem, men for danske børn er udbuddet desværre stadigt begrænset. De apps, jeg har anbefaler her er enten på dansk, uden sprog eller med en anelse engelsk i starten, som forældrene lige kan oversætte før børnene selv kan tage over.

​

Zoola Children's Classic Sampler er en lidt skør app for de små, men den er faktisk også ret sød og fænger meget godt. Her kan børnene vælge instrumenter og se forskellige dyr spille på dem. Musikken er autentisk og dyrene er nuttede. Min datter på 4 år synes den er sjov, så måske også jeres børn?

911hKBI1q7L.png
download (2).jpeg

For de lidt ældre, er app’en Bravo Gustavo sjov til at prøve sine dirigentevner af.

Her er det op til spilleren, at musikken lyder som den skal da musikken følger telefonens bevægelser ligesom når en dirigent leder et orkester med sin dirigentstok. Det kan være godt at høre musikken evt. på CD på forhånd så børnene ved, hvordan den egentlig "bør" lyde :-).

  • Facebook logo
bottom of page