Diskussion

Jeg vil gerne fremhæve denne podcast-række ved navn Mennesket Bag. Podcasten handler om musikpædagogikken og om hvordan den egentlig virker. Det er et super spændende og nemt tilgængeligt blik ind i styrerummet hos nogle af de bedste musikpædagoger, for at se hvordan musikpædagogikken egentlig tryller læring og lyd sammen og formår at sprænge grænserne for indlæring hos børn og voksne. Men det er ikke magi og tryllestøv, men snarere stenhård forskning i menneskets evne til at lære og føle i mere abstrakte baner end blot bogstaver, tal og logik.

 


Mennesket Bag snakker med nogle af de mest fremtrædende musikpædagogikfolk om deres baggrund, erfaringer og holdninger til musikpædagogik. Podcasten er super spændende fordi den samler mange af de mest vidende og passionerede musikpædagoger og giver dem tid til, at dele deres indsigter i musikken som pædagogisk værktøj til enhver indlæring. Interviewene er både opløftende, inspirerende og interessante, og Anna Brønholt kommer vidt omkring de forskellige personers virke med børn og musik. Man bliver glad og nysgerrig af at høre på alle disse inspirerede folk, og tænker, i løbet af interviewene, på hvor kæmpe en hjælp musikken kunne være for enhver som står med følelserne i klemme i børnehaven eller mangler en bedre måde at huske den lille tabel i 2 klasse.

Hjernen og musikken taler bedre sammen end naturvidenskaben forstår og nogle gange fristes man til at sige at musikken snyder hjernen klogere inden den selv ved af det.

 

Som I kan høre vil jeg med stor glæde i stemmen anbefale jer at høre podcasten, når I har brug for en god godnathistorie fra det virkelige liv.

 

Anna Julie Brønholt Hanash, som jeg selv har glæde af at arbejde sammen med til daglig, har sideløbende med sit arbejde i Genklange skabt denne række spændende interviews. Hun snakker bl.a. med fremtrædende musikpædagogikfolk, som Inge Marstal, der er kendt for at havde skabt noget af det mest brugte pædagogiske materiale til undervisning af konservatoriernes elever eller Lotte Kærså som både kendes fra TV, børnemusik og selvfølgelig på hendes bøger og artikler om børn, musik og undervisning.

 

Podcasten er tilgængelig gratis på Apple Podcast eller via Soundcloud. Jeg har tilføjet links til begge nederst i denne post.

 

Apple podcast eller Soundcloud

Så sidder jeg her endeligt....i GENKLANGEs nye musikstue. Nu ser det godt ud, nu er instrumenter og fotos kommet op på væggene, spil, bøger og opgaver står på reolerne og komponist-dukker er sat i deres stole. Lyttestationerne står klar og venter på en masse børn, der skal komme og lytte til de forskellige komponisters musik. For både disse stationer og alt andet i stuen må man lege med og bruge - her er mulighed for mange timers udforskning i den klassiske musik - timer, som jeg godt tør love, bliver både sjove og spændende.

Stedet er tænkt som en legeplads med klassisk musik - jeg har selv fået leget musikken ind som barn og prøver nu at give dette videre til børn i dag. Der er vist ingen tvivl om, at der er fordele ved at have det sjovt, mens man lærer - jeg tror også, at børnene vil huske det, de lærer bedre, hvis de får lov til at røre, lytte til og lege med emnerne.

I November måned er det helt gratis at komme forbi og leg
e hver torsdag fra kl. 13 - 17, hvor jeg vil være her og vise Jer alt det sjove, her sker. For dem, der har lyst til at købe nogle julegaver, der har med klassisk musik at gøre, er der også lavet et lille "salgshjørne" med særligt udvalgte varer, som jeg anbefaler.

Hvis I vil være sikre på, at få alt med om, hvad der sker i den hyggelige stue, så skriv Jer op til nyhedsbrev her!

 

OBS: BUTIKKEN EKSISTERER IKKE LÆNGERE FYSISK. 

Sidder i denne weekend som scenechef på en af scenerne til Musikskoledage i Tivoli. En årlig weekend, hvor hele Danmarks musikskoleelever kommer ind og spiller koncert for hinanden, for familierne og for alle Tivolis gæster. Og at se hele det solfyldte Tivoli med glade børn og deres instrumenter er en virkelig fryd. Og at høre deres koncerter på alle scenerne, opleve deres koncentration er helt fantastisk. Her er børn i alle aldre og instrumenter i alle former, men fælles for alle er deres fællesskab i de grupper og ensembler, de nu hører til og den glæde musikken giver dem.

Jeg bliver helt sentimental og kommer selv til at tænke tilbage på dengang jeg også var en lille pige, der spillede violin i en større gruppe. Det var den mest fantastiske følelse at virkelig høre til i noget, som alle var fælles om, musikken. At kende hinanden godt i gruppen og yde det bedste når det virkeligt gælder og jeg glædes på alle børnenes vegne i dag, at de også får lov til at opleve dette og bliver bekræftet i, hvad musik gør ved mennesker og fællesskaber. Og hvis dette er fremtiden i Danmark, så ser den nu ret lovende ud :-)

Jeg er tit blevet spurgt om ikke fx sportsfællesskaber kan føles ligeså? Det er svært for mig at svare på, da jeg ikke har prøvet og jeg er sikker på at disse fællesskaber og lignende også giver meget af det samme. Jeg synes dog, at det at skabe musik sammen og få den til at gå op i en højere enhed, med al den koncentration og toner kan noget helt særligt og jeg tror, at musikken skaber et rum som intet andet kan på samme måde.

Så hvis i ikke allerede er herinde, så tag en tur i Tivoli i år eller i hvert fald til næste år, får det en nogle fantastiske dage, hvor musik og glæde er i højsæde.

I dag har vi fået et gæsteindlæg fra indehaver af musikskolen Zag du Gaf i København, Sisse Tomczyk. Hun skriver om, hvad det vil sige at starte i en musikskole og hvordan det er at undervise her:
 

Om at starte i musikskole.

Mit navn er Sisse og jeg har fået lov at skrive et par ord her på bloggen, om at starte i musikskole. Jeg er konservatorieuddannet musiker og indehaver af musikskolen Zag du Gaf i København, hvor jeg også underviser. 

 

Når jeg skal byde en ny elev velkommen i musikskolen, uanset om det er en på 6, 12 eller 20 år, så er min vigtigste opgave, at være i øjenhøjde med eleven så det bliver en god oplevelse, at gå til undervisning. Der er selvfølgelig meget som er nyt og måske også lidt udfordrende til at begynde med, når man lige er startet i musikskole og skal lære noder (som godt kan virke som et lidt hemmeligt kodesprog i starten) lære instrumenterne at kende og forholde sig den musik man lærer at spille. Men hurtigst muligt skal man føle, at man kan noget på sit instrument. Så bliver det sjovt og mere motiverende at lære mere og at gå til undervisning.

Jeg startede selv til klaver som 9 årig og tilføjede senere slagtøjsundervisning, efter at have støt på lyden af en vibrafon og forelsket mig pladask! Den periode jeg havde med min første slagtøjslærer, har været en af de vigtigste perioder i min musikalske opvækst. Han viste mig en verden af instrumenter som jeg med det samme vidste, at jeg ikke kunne slippe igen. Han lærte mig om musik jeg ikke anede fandtes, om måder at bruge sin kreativitet i musikken og jeg fik følelsen af, at være rigtig god til noget. Sådan en introduktion til et instrument, burde alle der starter i musikskole have lov at opleve. 

 

Har man lyst til at lære at spille et instrument, er det bare om at finde en dygtig underviser, som kan være en god guide på rejsen ind i musikkens verden. For nogen bliver det en livslang hobby, for andre et par sjove år og for de mest ambitiøse, en levevej.

 

Der er forsket meget i, hvad musik gør for mennesker og der er masser af fantastisk sanse- og hjernetræning forbundet med at spille musik. Bl.a. derfor, anbefales det også til børn/unge med ADHD, autisme, angst mv., at beskæftige sig med musik. Det er et helt andet og meget interessant emne, som jeg måske kan vende tilbage til på et andet tidspunkt. 

 

 

Tak for taletid og tak for at I læste mit indlæg.

Som forælder ved jeg, hvor meget det betyder, at ens barn er i god balance med sig selv og sine omgivelser. At de trives i hverdagen, tør være sig selv og har det rart i deres liv. Hver eneste dag gør vi ting, der kan hjælpe vores børn på vej i den retning, vi synes, passer godt til vores værdier og vores børns personlighed. 

 

En af de ting, der kan gøre stor forskel for børnene er musik - sat i en sammenhæng, der gør børnene godt. Den rytmiske musik får børnene ofte lov at stifte bekendtskab med. Anderledes ser det ud med den klassiske. Og det er ærgeligt, da denne musik giver børnene et særligt rum til ro og fordybelse i en verden, der kan være præget af travlhed. 

 

Her kommer derfor tre lette og hyggelige musik-aktiviteter, som I kan lave med Jeres børn:

 

1. Tegn årstidens farver til musikken: Tal med dit barn om de fire årstider: Hvad vi laver til disse, hvilke farver er typiske for dem og hvordan er vejret? Prøv at lytte til det musikstykke, jeg har lagt op her og tal sammen om, hvad det er ved musikken, der minder om efterår - nøgleord her kan være regndråber på taget, våde blade, stilhed i haven. Tag bagefter farver og papir frem og lad barnet tegne efteråret, mens i lytter til musikken igen. Du kan evt. skitsere et træ, som barnet kan udfylde med de ønskede farver. Tilsidst kan i tale om, hvilke farver, barnet har valgt og hvorfor.

 

Antonio Vivaldi: Vinter (jeg synes dog, at den fungerer bedre som efterår)

2. Lad dit barn ligge rart på et blødt underlag. Skab en behagelig temperatur enten via opvarmning eller et tæppe over barnet. Tal med barnet om, hvordan man kan se billeder, selvom man har lukkede øjne og lad barnet prøve dette af, mens du roligt guider dem til at se smukke ting - landskaber, hav, fugle, blomster osv.

Spil derefter et smukt stykke klassisk musik (jeg har lagt et eksempel op her) mens barnet ligger med lukkede øjne og bagefter kan i tale om, hvilke billeder der kom op og eventuelt også følelser. Måske kan I som forældre høre stykkerne på forhånd og lede børnene i deres billeder inden start, hvis de har svært ved at komme i gang. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gabriel Faure: Sicilienne

3. Tag børnene med til koncerter og aktiviteter med klassisk musik jævnligt. På denne måde vil børnene få musikken ind under huden på en vedrørende og sansefuld måde. Det er dog vigtigt, at begivenhederne er tilpasset børn og at det foregår i hyggelige rammer så børnene føler sig godt tilpas og har lyst til at komme igen. Prøv evt. at se mere på de ting, som foreningen GENKLANGE kan tilbyde på www.geklange.dk

For en tid siden blev jeg ringet op af Borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft, som fortalte mig, at foreningen GENKLANGE, som jeg jo er formand for og stifter af, havde fået Gentofte Kommunes Initiativpris 2014. Det var en vild oplevelse sådan at blive ringet personlig op af borgmesteren og i kan tro, jeg blev overrasket over at høre, at Gentofte Kommune havde besluttet at give foreningen denne ærefulde pris. Foreningen GENKLANGE, der jo arrangerer klassiske koncerter for børn hver måned, har nu eksisteret i et år og det er fantastisk, at Gentofte Kommune endnu en gang har besluttet at støtte vores projekt og arbejde med at formidle den klassiske musik ud til børn.

Koncerterne foregår på Gentofte Hovedbibliotek hver den første lørdag i måneden (og er åbne for alle). Koncerterne foregår i hyggelige omgivelser, hvor børnene kan sidde på puder og nyde musikken. Her er plads til både madpakker, dansende fødder og pludselige toiletbesøg. Musikerne fortæller i løbet af koncerterne om musikken, deres instrumenter og dem selv og spiller musik, der kan gøre den klassiske musik vedrørende for børnene. Hvis i er interesserede i at se mere om GENKLANGE, så kig på vores hjemmeside www.genklange.dk

Prisoverrakkelsen fandt sted d. 15. juni 2014 og her modtog jeg, på foreningens vegne, diplom, duftende blomster og en smuk tale. Tak :-)

Så skete det - jeg fik muligheden for at komme på TV og tale om foreningen GENKLANGE og bloggen her. Det er på TV2lorry's kanal i udsendelsen kont@kt. Udsendelsen blev optaget i dag direkte og bliver løbende genudsendt på kanalen. Jeg var temmelig nervøs, da alt jo gik direkte ud til seerne, men jeg synes faktisk at det gik ok. Dejligt er det dog, at budskabet kommer ud til endnu flere mennesker og jeg håber der er mange derude, der kan bruge blandt andet de idéer og tips, jeg kommer med her på siden.

Jeg henviser her til udsendelsen - jeg er på ca. 14. minutter inde :-)

Kære læsere
Jeg har længe gået og tænkt på, hvordan min egen datter, der er fire år, bliver influeret af mine ønsker om at give hende den klassiske musik med i livet. Jeg selv er vokset op i en familie fyldt med klassisk musik. Med en mor, der er violinlærer, en far, der spillede bratsch og en bedstefar, der var cellist. Min barndom er fyldt med minder omkring klassisk musik - hvordan jeg og min bror sad og legede, mens den ene eller anden kvartet spillede i stuen ved siden af, hvordan vi byggede huler under bordet i den stue, min mor havde elever i og hvordan vi hver sommer tog på musikstævne på Mors og mødte venner, der fulgte mig i hele min opvækst. Det er dejlige minder og når jeg tænker på dem fyldes jeg med en fantastisk fornemmelse af indre ro og glæde.

 

 

Jeg selv er ikke professionel musiker og jeg må sige, at efterhånden som jeg har travlt i huset, med arbejde og andre ting, bliver det heller ikke altid til det store spilleri fra min side, selvom jeg skam både spiller violin, klaver og diverse indonesiske instrumenter. Det vil sige, at min datter ikke på samme måde som jeg, vil få den klassiske musik ind uden, at jeg gør en ekstra indsats for det. Og hvorfor vil jeg så gerne det? Jo, jeg tror på, at den klassiske musik gør godt for mennesket. Jeg har selv oplevet det igennem mit liv, min uddannelse og min videre karriere. Den klassiske musik har givet mig et rum, hvor der er plads til fordybelse, hvor tanker kan blive tænkt og følelser følt. Det er også i dag bevist at den klassiske musik øger indlæringsevnen indenfor ikke kunstneriske fag og styrker koncentrationen. Det vil jeg selvfølgelig gerne give videre til min datter. Andre musikgenrer kan give noget af det samme - jeg mener, at hver genre har sine kvaliteter i forhold til os som individer og de steder, vi får lov til "bare at være". Jeg fokuserer på den klassiske musik, da jeg tænker hun nok skal blive eksponeret for de andre genrer helt naturligt - i det globale samfund vi lever i, med alle de muligheder for inputs, der er. Den klassiske musik, derimod, kan godt virke lidt hemmelig, som om den er for de særligt indbudte, hvis ikke, man får hjælp til lige at komme i gang.

Jeg kan da også se på min datter, at andre musikgenrer tit falder hende mere naturligt, da hun fx ofte hører børnepop i børnehaven og i fjernsynet. Jeg prøver at eksponere hende for den klassiske musik, instrumenter, sang osv på en måde, der ikke bliver tvungen eller unaturlig, da ingen derved får noget positivt ud af det. Og det gør jeg blandt andet ved at tage hende med til de klassiske koncerter, min foreningen GENKLANGE arrangerer for børn hver måned samt viser hende de ting, som jeg blandt andet skriver om her på bloggen. Jeg gør det ikke, så det fylder mere end andet hun laver, prøver at føle mig frem om hun gider i øjeblikket og sørger ellers for, at der er en hyggelig stemning omkring det at have med klassisk musik at gøre.

Virker det så? Ja, det synes jeg faktisk det gør. Min datter er ikke nødvendigvis mere interesseret i klassisk musik end så mange andre ting, men heller ikke mindre og musikken og instrumenterne er en naturlig del af hendes hverdag og af hendes begrebsverden - faktisk så naturlig, at jeg ikke altid lægger mærke til den - hvor den smelter sammen med alle de andre ting og inspirationskilder, som hun bruger i sin hverdag. Pludseligt spiller barbie klaver, bamse skal til violinundervisning, hun skal selv danse ballet, klavertangenter bliver tegnet og farvelagt og en app med klassisk musik bliver valgt. Jeg er begyndt at tro på, at den klassisk musik vokser hos hende helt af sig selv, sålænge jeg som mor eksponerer hende for det på en måde, der er omgivet med rare følelser og oplevelser, som vi deler.

Det er ikke altid jeg husker på mine egne idealer her, men når jeg gør, så kan jeg med det samme se, at det virkeligt gør en forskel, at jeg er der, til at hjælpe min datter ind i den klassiske musikverden. Med alle de positive oplevelser og erfaringer, som jeg mener, musikken giver hende ud i fremtiden.

Jeg vil her på bloggen forsøge at give ideer til, hvordan den klassisk musik kan bruges direkte i legen med vores børn. Min datter synes ikke altid, at det er det sjoveste bare at sidde og lytte til musikken og hun skal også være i den rette stemning for at høre musik overhovedet. Hvis hun for eksempel er i gang med sin egen leg, tror jeg hun synes det er forstyrrende, hvis mor tænder for musikken og giver hende flere indtryk, end hun måske har lyst til lige dér. Det er jo forståeligt nok. Vi voksne mærker jo selv om vi er i den rette stemning for at høre musik og så tænder vi, hvis vi vil. Vores børn derimod må ofte tage imod det, som vi voksne bestemmer og derfor skal vi også tage hensyn til, hvornår vores børn for eksempel er i stemning til at lytte til musik.

Men børnene er ret tit i stemning til at lege - særligt hvis vi voksne vil være med i legen - og her kan vi som forældre jo godt dreje legen hen i mod noget, som vi synes er godt for de små. For eksempel leg med klassisk musik. Min datter og jeg har tit leget stopdans til musik - her bliver al slags musik brugt - også den klassiske. Jeg finder nogle let genkendelige lette stykker frem og så danser vi - og stopper - afhængig af, hvordan jeg styrer musikken. Den klassiske musik er her rigtig god, da den kan opfordre til mere bløde bevægelser end den "rytmiske", hvilket også betyder, kan jeg se, at kroppen kommer ud i noget bevægelser, som udfordrer den motorisk anderledes end hvordan den ellers bliver brugt i hverdagen.

Nogle gode idéer til musik? www.youtube.com
Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, men her linker jeg til nogle enkle stykker, som kan ses/ høres på

Camille Saint-Saëns: Aquarium fra Dyrenes Karneval
Peter Tchaikovsky: March og dans fra Nøddeknækkeren
Edvard Grieg: Anitra's dans
Johan Strauss II : Tritsch - Tratsch Polka

I må rigtigt gerne kommentere med flere gode musikstykker til stopdans med børnene :-)

Jeg har i mange år fulgt Inge Marstals arbejde og det er fantastisk, hvordan hun arbejder for forbindelsen mellem klassisk musik og børn. Jeg faldt lige over denne artikel, som jeg synes er rigtig god, hvor Inge bliver interviewet. Det er godt nok fra 2004, men stadig aktuel. Den omhandler selvfølgelig hendes syn på emnet men omtaler også en super god bog, hun har skrevet og som er evig gyldig. 

Skrevet af THOMAS MICHELSEN Musik er godt for børn, og ikke mindst klassisk musik er fremmende for barnets udvikling og evne til at løse problemer, hævdes det i ny bog om børneopdragelse, der fokuserer på det musikalske potentiale, alle mennesker fødes med.

 

Bibliotekshylderne bugner med litteratur om, hvordan man opdrager og stimulerer sine børn. Der skrives bøger om emnet i overvældende omfang, men mens 1990'ernes mest omdiskuterede opdragelsesvejleder, familieterapeuten Jesper Juul, vakte debat med 'Dit kompetente barn', der i foruroligende omfang fritager forældre for pligten til at vejlede og opdrage, så er denne bog, trods sin parafraserende titel, ude i et andet og sikrere ærinde. 

Alle børn er født med potentiale for musikoplevelse

Inge Marstal er professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. At hun ikke bare er erfaren musikpædagog, men også nybagt bedstemor, har givet hendes bog en særligt varm klang. Men uanset at man nok skal være midt i den verdensindskrænkende, altopslugende oplevelse, det er for moderne mennesker at få barn, for helt at kunne med bogens følsomme mirakeltone, så må man sympatisere med Marstals pointe: Alle børn - alle mennesker - er født med et potentiale for musikoplevelse og musikudøvelse. Betragtet ud fra en moderne intelligensopfattelse, der forkaster endimensionale intelligensmålinger til fordel for en bredere opfattelse af begrebet intelligens, er musikforståelse befordrende for udviklingen af blandt andet den sproglige og den matematiske intelligens. At kunne kommunikere rytmisk og musikalsk er simpelt hen med til at gøre mennesker mere hele, motorisk velfungerende, rolige og bedre til at koncentrere sig og danne sig overblik.

 

Far og mors sangstemmer er vigtige

Med konkrete anvisninger forklarer Inge Marstal, hvordan man kan anspore og stimulere først og fremmest det helt lille barns musikalitet. Det er et arbejde, man kan begynde på allerede før fødslen, forklarer hun, og her har fars og mors sangstemmer central betydning. Man skal synge for fostret. Ja, måske. Afgørende er det i hvert fald, at ingen mennesker, som Marstal fastslår, er umusikalske.

Selv et fænomen som absolut gehør viser sig at kunne kultiveres, bare man begynder tidligt, siger forskerne. Men Inge Marstal er nu ikke ude på, at forældre skal fremdrive musikalske vidunderbørn. Det afgørende for hende er, at barnets musikalske potentiale stimuleres til gavn for barnets samlede udvikling. En anden af hendes pointer er, at man skal passe på støj. Tinnitus er en fysisk nedbrydning af øret, der ofte grundlægges i barndommen!

 

'Dit musikalske barn' er ikke videnskabelig i streng forstand. Der refereres til masser af videnskabelige undersøgelser, men sjældent med eksplicitte henvisninger. Til gengæld slutter bogen med en omfattende liste over faglig referencelitteratur, ligesom forslagene til sang- og musikudøvelse sammen med barnet suppleres med gode opdaterede anbefalinger af sangbøger.

Marstal vil gerne have, at sangen igen får plads i hjemmet, og hun taler overbevisende om, hvorfor klassisk musik er fremmende for barnets udvikling, problemløsningsevne og opfattelse af verden.

 

Man kan mene, det er hårde tider at få børn i. Moderne forældre har nok at se til med at stimulere deres børn optimalt. Men dette er under alle omstændigheder en god vejledning inden for et område af børneopdragelsen, der i en tid, hvor cd'en har erstattet sanglegen, står i fare for at blive negligeret.

Bogen er i dag opdateret og hedder nu "Barnet og Musikken". Kan fås blandt andet på www.saxo.com

Modtag vores nyhedsmail

2019 by Foreningen Genklange©
Illustrations by Jan Mogensen

  • Facebook logo