Den musikalske kirkerotte

Med middelalder trioen: GIÒIA

 

Kirkerotten havde altid elsket det tidspunkt på dagen, hvor kirkens gode organist satte sig ved orgelet og spillede løs, men en dag begyndte det at kede den! Det var jo det samme der blev spillet dag ud og dag ind. Gab, tænkte rotten og blev mere og mere trist for hver dag, der gik. 

Hvad Rotten ikke vidste var, at der ikke langt fra den sad en Poprotte og et andet sted i byen en Solistrotte. De havde det på helt samme måde hos de musikere, de boede hos. 

Men snart ville vores kirkerotte blive meget klogere. Det hele startede den dag, den med nysgerrigheden og modet i favnen stak først snuden og dernæst hele kroppen ud af Kirkedøren og gik ud i verden.

Ført an af den modige kirkerotte, publikum og trioen GIÒIA går vi på opdagelse i musikken, i venskabet og i den store glæde, det er at skabe noget sammen.

 

GIÒIA: 

Mie Korp Sloth, organetto

Karina Agerbo, blokfløjte

Tira Skamby, percussion

 

Til koncerten vil der være puder at sidde på og I er velkomne til at tage drikke og snacks med ind. 

Efter koncerten vil det være muligt at stille spørgsmål til musikerne. Desværre kan vi, grundet COVID-19, ikke tilbyde, at børnene kan prøve instrumenter. 

Børn under 1 har gratis adgang.

Modtag vores nyhedsmail

2019 by Foreningen Genklange©
Illustrations by Jan Mogensen

  • Facebook logo