top of page

Musik i Madkassen

Bamse

Tag børn og bamser under armen og kom til hyggelig klassisk koncert, hvor der er plads til madpakker, pludselige toiletbesøg og dansende fødder. 

 

Denne koncert handler om musik i madkasser. Madkasser er måske ikke lige noget, man normalt forbinder med klassisk musik, men Peter Bruuns “Musik i Madkassen” - symfoni vil vise, at der er masser af musik i de madkasser, børnene hver dag har med i skole eller børnehave. Kom med og hør denne historie: 

 

Børnene skal op og i børnehave og skole. Men de er søvnige, meget søvnige. Alligevel står de op og pakker deres madkasser i taskerne - madkasser, som senere vil komme til at kunne lave masser af lyd og musik. I skolen og børnehaven er læreren meget, meget alvorlig og taler med STORE, alvorlige bogstaver, for børnene skal hele tiden lære. Men i spisepausen kommer madkassen frem og samtidigt al dens musik og sjove lyde. 

 

Historien fortælles igennem 12 korte musikstykker. 

Musikerne er:

Johanna Quamme, violin

Adam McKenzie, cello

Søren Møller, klaver

​

Komponist: Peter Bruun (uropførsel)

 

Efter koncerten er alle velkomne til at komme op og tale med musikerne og se nærmere på deres instrumenter.  

 

​

Orange triol.png
bordeaux node.png
Madkassemusik.jpg

Workshop før koncert

​

Denne workshop leder op til koncerten “Musik i Madkassen” og alle kan være med. Her vil vi lave madkasser, som børnene kan tage med ind til koncerten og bruge undervejs, så de kan lave musik sammen med musikerne. Alle børn bør have en voksen med, der kan hjælpe med at klippe og lime lidt. Madkasserne må I selvfølgelig tage med hjem efter koncerten, så kan I selv lave jeres egen musik derhjemme. Det anbefales at være med til workshoppen før koncerten for at få den fulde oplevelse.

​

Workshoppen ledes af Gabriella Meinert-Medici, leder af GENKLANGE, og varer i 60 min, med en pause på 30 min, med en efterfølgende koncert der varer i 30 min.

​

Workshoppen og koncerten kan også opleves den 11. juni kl. 14:00. 

​

Koncerten præsenteres i samarbejde med KLANG-FESTIVAL 2022. 


Værket af Peter Bruun er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening og KODA kultur.

Adam og co.png
  • Facebook logo
bottom of page